En
kæmpeoplevelse venter om få
dage amtets ældste jazzband
Blåbærrene når de igen drager til
Kiev i Ukraine med fly. EU laver årligt et stort arrangement i
byen med musik fra de enkelte medlemslande. Sidste år havde Blåbærrene
en sådan succes, at man har ønsket at gense det populære Jazzband. Der
blev sidste år spillet på Europapladsen
fra en kæmpescene for et utal af tilskuere og med direkte
fjernsynsudsendelse til 50 millioner seere. Yderligere havde man udvalgt
Blåbærrene til at spille ved EU´s
flotte officielle reception med ministre og diplomater fra såvel Ukraine
som EU. Blåbærrene skabte en stemning som uventet fik hele Receptionen
til at slutte med dans og er nu igen blevet bedt om at spille til denne
festlighed. I byen har man lavet mindre scener for at sprede orkestrene og
øge spilletiden. Yderlige bliver der bygget en midlertidig dansk bondegård
hvor der skal spilles. Så der bliver travlhed. Blåbærrene bliver dog en
ekstra dag i Kiev, så de får mulighed for at opleve den spændende og
smukke by både kulturelt og gastronomisk.
|